ALMINDELIGE BETINGELSER

Kronelån ApS (CVR-nr.: 38 14 60 41)

Kronelån ApS er en del af Capitolia ApS

1.Lånebetingelser

1.1 Kronelån ApS (herefter ”Långiver”) kan bevilge kredit til en fysisk person (herefter ”Kunden”), som opfylder følgende betingelser:

a) Kunden er mindst 19 år,

b) Kunden har et gyldigt CPR-nummer,

c) Kunden har folkeregisteradresse i Danmark,

d) Kunden har et gyldigt NemID,

e) Kunden vurderes kreditværdig af Långiver,

f) Kunden er ikke registeret i RKI (Experian), Debitorregistret, Kreditregistret eller andre skyldnerregistre,

g) Kunden har en aktiv e-mailadresse,

h) Kunden har et dansk telefonnummer, som Kunden kan kontaktes på, og

i) Kunden har en bankkonto i et dansk pengeinstitut.

1.2Nærværende lånebetingelser (herefter ”Lånebetingelserne”) og den med Kunden indgåede kreditaftale (herefter ”Kreditaftalen”) danner grundlag for aftaleforholdet mellem Kunden og Långiver.

 

2.Kreditbeløb

2.1Kunden kan af Långiver bevilges en kredit på mellem kr. 1000 og kr. 30000 (herefter ”Kreditten”).

2.2Kundens maksimale kreditbeløb fremgår af Kundens profil på Långivers hjemmeside.

2.3Kunden kan kun have én Kredit hos Långiver ad gangen.

2.4Långiver vil, når kreditten går i nul, og Kunden fortsat opfylder pkt. 1.1 e) i Lånebetingelserne, gøre kreditten tilgængelig i intervaller på ny.

2.5Den del, som Kunden kan udnytte af kreditten, fremgår af Kundens profil på Långivers hjemmeside.

 

3.Renter og omkostninger

3.1Kreditten forrentes med en fast månedlig debitorrente, som beregnes fra det tidspunkt, hvor Kreditten stilles til rådighed for Kunden.

3.2Debitorrenten beregnes på daglig basis og tilskrives månedligt første gang på den af Kunden valgte første udbetalingsdato.

3.3Debitorrenten fremgår af Kreditaftalen.

3.4Hver gang Kunden foretager træk på kreditten, skal Kunden betale et administrativt gebyr herfor, som fremgår af Kreditaftalens pkt. 4.4.

3.5Ud over hvad der følger af Kreditaftalen, kan Långiver tage gebyrer for serviceydelser, der udføres for Kunden. Kunden får oplysninger om sådanne gebyrer på Kundens profil på Långivers hjemmeside eller ved at kontakte Långiver.

3.6Kunden er forpligtet til at afholde alle eventuelle omkostninger til sin egen bank i forbindelse med overførsel mellem Långiver og Kundens bankkonto.

 

4.Løbetid

4.1Kreditaftalen løber fra den dato, hvor Kunden elektronisk med NemID underskriver Kreditaftalen.

4.2Løbetiden for Kreditten er tidsubestemt, men Kunden er forpligtet til at tilbagebetale Kreditten på anfordring med tillæg af renter og omkostninger, hvorved Kreditten ophører.

 

5.Månedlig rentebetaling

5.1Kunden forpligter sig til ved indgåelsen af Kreditaftalen at betale en månedlig rentebetaling (herefter ”Månedlig rentebetaling”).

5.2Månedlig rentebetaling udgør en procentsats svarende til debitorrenten.

5.3Kunden kan til enhver tid få indsigt i oplysninger om omkostninger på Kundens profil på Långivers hjemmeside, som indeholder oplysninger om:

a) Perioden, som kontoudtoget dækker,

b) Bevægelser, herunder indbetalinger og træk på Kreditten siden sidste kontoudtog.

c) Saldoen ved periodens begyndelse og slutning.

d) Nuværende saldo på Kreditten,

e) Debitorrenten,

f) Andre omkostninger (herunder rente og gebyr),

g) Månedlig rentebetalingens størrelse.

 

6.Udbetaling

6.1Når Kreditaftalen er underskrevet, stilles den del af Kreditten, som Kunden kan udnytte, til rådighed for Kunden på Kundens profil på Långivers hjemmeside. Når Kunden foretager træk på Kreditten, udbetales kreditbeløbet til Kundens angivne bankkonto.

6.2Långiver informerer Kunden om tidspunktet for kreditbeløbets udbetaling.

6.3Kunden har til enhver tid ret til at få udbetalt uudnyttede beløb på Kreditten via Kundens profil på Långivers hjemmeside, såfremt det måtte være inden for den del af Kreditten, som Kunden er bevilliget til at kunne trække.

 

7.Tilbagebetaling

7.1Kreditten tilbagebetales efter Kundens eget ønske, jf. dog pkt. 5.

7.2Kunden kan til enhver tid helt eller delvist indfri Kreditten.

7.3Alle indbetalinger på Kreditten afskrives i følgende rækkefølge: omkostninger, morarente, rykkergebyrer, forfalden debitorrente, øvrige inkassoomkostninger og dernæst Kredittens hovedstol.

7.4Betaling af Månedlig betaling samt indfrielse af Kreditten skal ske ved følgende betalingsmetode:

7.4.1Bankoverførsel:

7.4.1.1Ved bankoverførsel skal kunden betale via kundeprofilen og betalingsløsningen Trustly. Kunden betaler her via egen netbank.

7.4.1.2Hvis en bankoverførsel ikke kan identificeres af Långiver, anses betaling ikke for at være foretaget.

7.5Hvis en af Kunden foretaget Månedlig betaling annulleres eller trækkes tilbage, anses Månedlig betaling som udestående, og Långiver er som følge heraf berettiget til at tilskrive renter og omkostninger i overensstemmelse med Kreditaftalen.

7.6En af Kunden foretaget Månedlig betaling eller øvrig betaling anses først for gennemført, når den er identificeret af Långiver.

 

8.Kundens fortrydelsesret

8.1Kunden kan fortryde en indgået Kreditaftale inden 14 dage fra den dag, hvor Kunden har indgået aftale med Långiver. Såfremt Kunden benytter sig af fortrydelsesretten, skal meddelelse herom være afgivet til Långiver inden fristens udløb på følgende e-mailadresse kundeservice@kronelan.dk

8.2Hvis fortrydelsesretten udløber på en lørdag, søndag, helligdag, Grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, anses fristen først for at udløbe den følgende hverdag.

8.3Kunden forpligter sig til ved udnyttelse af fortrydelsesretten at tilbagebetale den del af Kreditten, som er udnyttet, med tillæg af renter regnet fra Kundens modtagelse af kreditbeløbet til og med datoen for Kundens tilbagebetaling.

8.4Det af Kunden udnyttede kreditbeløb med tillæg af renter skal tilbagetales hurtigst mulig og senest 30 dage efter, at Kunden har givet Långiver besked om udøvelse af fortrydelsesretten.

 

9.Misligholdelse

9.1Såfremt Kreditaftalen kan betragtes som værende misligholdt, forfalder hele den udnyttede del af Kreditten inklusiv renter og omkostninger til øjeblikkelig betaling.

9.2Hver af følgende hændelser betragtes som misligholdelse af Kreditaftalen:

1) Kunden betaler ikke forfaldne beløb senest 1 dag efter forfald,

2) Der foretages udlæg eller arrest i Kundens ejendom,

3) Kunden tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, gældssanering eller påbegynder akkordforhandlinger med øvrige kreditorer,

4) Kunden afgår ved døden,

5) Kunden tager bopæl udenfor Danmark, og

6) Kunden har fortiet eller afgivet urigtige oplysninger til Långiver i forbindelse med Kreditaftalens indgåelse.

9.3Hvis kreditværdighedsvurderingen af Kunden ændrer sig, långiver er berettiget til at træffe en beslutning til kundens fordel om, at tilbyde kunden at tilbagebetale udestående lån i overensstemmelse med en mellem parterne aftalt afdragsordning.

9.4Långiver forbeholder sig ret til at pålægge rykkergebyr på DKK 100,00 i overensstemmelse med renteloven for hver rykkerskrivelse, der sendes til Kunden vedrørende udestående forfaldne beløb.

9.5Såfremt Kunden ikke foretager rettidig tilbagebetaling af kreditbeløbet, herunder gebyrer og renter, i overensstemmelse med Kreditaftalen, har Långiver ret til at opkræve morarenter. Oplysning om morarenter kan findes på Kundens profil på Långivers hjemmeside samt i Kreditaftalen.

9.6Långiver kan overgive inddrivelse til ekstern inkasso hos tredjemand.

 

10.Kommunikation

10.1Långiver forbeholder sig retten til at optage samtaler eller på anden vis dokumentere kommunikation med Kunden.

10.2Kunden er forpligtet til straks at underrette Långiver om ændringer i adresse, telefonnummer og/eller e-mailadresse. Underretning skal gives via e-mail.

 

11.Overdragelse til tredjemand

11.1Långiver kan helt eller delvist overdrage eller pantsætte sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Kreditaftalen til tredjemand. Långiver kan endvidere autorisere tredjemand til at opfylde Långivers forpligtelser og rettigheder i henhold til Kreditaftalen.

11.2Kunden er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder eller forpligtelser i henhold til Kreditaftalen, medmindre Långiver eksplicit og skriftligt har givet forudgående accept.

 

12.Ansvar

12.1Långiver er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte tab eller beskadigelse af data som følge af eller forårsaget af dansk eller udenlandsk lovgivning, danske eller udenlandske myndigheders handlinger, krig, strejke, blokader, lockouts, sabotage, hacking eller andre force majeure omstændigheder. Denne begrænsning er gældende, selvom det er Långiver selv, der udsættes for eller fortager sådanne handlinger som strejker, boykots, blokader eller lockouts.

 

13.Kreditværdighedsvurdering

13.1Långiver er efter kreditaftalelovens regler forpligtet til at foretage en kreditværdighedsvurdering af Kunden.

13.2Kunden giver ved ansøgning om kredit sit samtykke til, at Långiver kan foretage en kreditværdighedsvurdering af Kunden ved brug af, eSkat, Kreditregistret, RKI, Debitorregistret og andre lignede services.

13.3Ved foretagelse af kreditværdighedsvurderingen får Långiver blandt andet elektronisk adgang til oplysninger om, hvorvidt Kunden har eksisterende kreditarrangementer, herunder låntype, stiftelsestidspunkt, oprindelig hovedstol, aktuel saldo samt identifikationsoplysninger.

13.4Oplysninger indhentet via en af de i pkt. 13.2 anførte services anvendes til at foretage en kreditværdighedsvurdering i forbindelse med indgåelse af Kreditaftalen samt løbende kreditværdighedsvurdering, såfremt det skønnes nødvendigt af Långiver.

13.5For at sikre at Kunden løbende findes kreditværdig, vil Långiver fastlægge betingelser for den månedlige kreditværdighedsvurdering med henblik på at opdatere kundens økonomiske oplysninger og revurdere kundens evne at tilbagebetale udestående lån. Kunden er i den forbindelse forpligtet til at indsende 1) seneste lønseddel, 2) forskudsopgørelse, 3) A-kasse dokumentation, 4) Bekræftelses dokument fra din arbejdsgver.

 

14.Behandling af personoplysninger

14.1Kunden accepterer ved Kreditaftalens indgåelse, at Långiver opretter Kunden i et af Långiver administreret kunderegister. Det er en forudsætning for indgåelse af Kreditaftalen, at Kunden accepterer at lade sine personoplysninger behandle af Långiver.

14.2Långiver forpligter sig til at tage alle nødvendige og rimelige foranstaltninger for at sikre, at indsamlede personoplysninger behandles sikkert og i overensstemmelse med Lånebetingelserne, Kreditaftalen og Långivers privatlivspolitik, som kan findes via dette link.

14.3Långiver er i henhold til persondataloven dataansvarlig for Kundens personoplysninger, og Långiver registrerer Kundens navn, CPR-nummer, PID-nummer, e-mailadresse, postadresse, telefonnummer samt kreditoplysninger

14.4Udover oplysninger, som indsamles i medfør af pkt. 14.3, indsamler Långiver oplysninger til brug for at foretage en kreditværdighedsvurdering af Kunden (se nærmere under pkt. 13).

14.5Oplysninger anvendes i tillæg til ovenstående til at sikre og forbedre kvaliteten af Långivers produkter. Såfremt oplysningerne anvendes til dette formål, vil oplysningerne være blevet anonymiseret, således at oplysningerne ikke vil kunne identificere en Kunde.

14.6Långiver forbeholder sig retten til at overføre indsamlede personoplysninger til en tredjemand, som udøver databehandlervirksomhed. Når Kunden accepterer en Kreditaftale, giver Kunden samtidig samtykke til, at overførsel, opbevaring og behandling af personoplysninger kan overføres til tredjemand, herunder Kreditregistret og ekstern inkassopartner.

14.7Kunden er til enhver tid berettiget til at få indsigt i, hvilke oplysninger Långiver har indsamlet om Kunden, til hvilket formål oplysningerne er indsamlet, og til hvem disse oplysninger er videregivet. Derudover er Kunden berettiget til at få indsigt i, fra hvem Långiver har modtaget oplysninger om Kunden.

14.8Kunden kan gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, og såfremt indsigelsen er berettiget, vil Långiver søge at ophøre med behandlingen af personoplysningerne.

14.9Kunden kan til enhver tid tilbagekalde sit samtykke, hvorved Kreditaftalen ophører, og Kunden skal indfri Kreditten inklusiv renter og omkostninger senest 30 dage efter, at samtykket er blevet tilbagekaldt.

14.10Urigtige eller vildledende oplysninger om Kunden, som er blevet registreret af Långiver, vil blive berigtiget, slettet eller blokeret ved Kundens anmodning.

14.11Klage over behandling af personoplysninger kan ske til

  Datatilsynet

  Borgergade 25, 5.

  1300 København K

  www.datatilsynet.dk

 

15.Markedsføring

15.1Ved indgåelse af en Kreditaftale giver Kunden sit samtykke til, at Långiver må markedsføre egne tilsvarende produkter til Kunden samt sende nyheder og tilbud via SMS, telefon, e-mail, sociale medier eller pr. brev.

15.2Kunden kan til enhver tid og uden omkostninger frabede sig at modtage markedsføring fra Långiver.

 

16.Fortrolighed

16.1Enhver oplysning om Kunden behandles fortroligt af Långiver, og oplysninger videregives ikke til tredjemand uden Kundens forudgående samtykke, jf. pkt. 13 og pkt. 15.

16.2Uanset pkt. 16.1 er Långiver berettiget til at videregive oplysninger om Kunden til Långivers revisorer og advokater, eksterne inkassovirksomheder, SKAT, øvrige rådgivere samt tredjemand til hvem Kreditaftalen eventuelt er overdraget under forudsætning af, at oplysningerne behandles fortroligt, og at videregivelsen er nødvendig for opfyldelsen af den pågældendes opgave.

 

17.Klageadgang

17.1Hvis der opstår en konflikt, eller hvis en Kunde ønsker at klage over Långiver, kan Kunden rette henvendelse til Långiver på klage@kronelan.dk

17.2Såfremt en konflikt ikke kan løses, eller en klage ikke kan imødekommes af Långiver, kan Kunden klage til:

  Ankenævnet for Finansieringsselskaber

  Carl Jacobsens Vej 35

  2500 Valby

  E-mail til spa@kfst.dk

  http://www.finansanke.dk/

 

  Forbrugerombudsmanden

  Carl Jacobsens Vej 35

  2500 Valby

  https://www.forbrugerombudsmanden.dk/

 

  Finanstilsynet

  Århusgade 110

  2100 København Ø

  https://www.finanstilsynet.dk/

 

  Datatilsynet

  Borgergade 28, 5

  1300 København K

  https://www.datatilsynet.dk/

 

  EU Kommissionens online klageportal (Forbruger Europa)

  Carl Jacobsens Vej 35

  2500 Valby

  http://ec.europa.eu/odr

 

18.Tilsyn

18.1Långiver er under tilsyn af:

  Forbrugerombudsmanden (fører tilsyn med markedsføring)

  www.forbrugerombudsmanden.dk

  Finanstilsynet (fører tilsyn med, at lov om forbrugslånsvirksomheder samt regler om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering bliver overholdt)

  www.finanstilsynet.dk

 

19.Lovvalg og værneting

19.1Kreditaftalen og Lånebetingelserne er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret ved de danske domstole.

 

20.Tvangsfuldbyrdelse og eksekution

20.1Lånebetingelserne og Kreditaftalen kan tjene som fundament for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.

 

Kronelån ApS

Lånebetingelserne er sidst opdateret den 25. februar 2021